Spring til indhold

Kronprinsparret besøger Canada i september 2014

20.06.2014  20:31
Hans Kongelige Højhed Kronprinsen og Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen aflægger den 17. - 19. september 2014 officielt besøg i Canadas hovedstad Ottawa samt i Toronto for at stå i spidsen for et dansk erhvervsfremstød.

Fotograf: Franne Voigt 
Fotograf: Franne Voigt

Der er store muligheder for dansk erhvervsliv i Canada. Robust økonomisk vækst og en ny frihandelsaftale med EU skaber et stort potentiale for at øge den danske eksport til Canada på markant vis i den nærmeste fremtid. Erhvervsfremstødet er derfor en unik mulighed for at komme ind på et stabilt marked i hurtig vækst.

Under besøget vil Kronprinsparret deltage i en række erhvervs- og kulturaktiviteter, som har til formål at styrke relationerne mellem Danmark og Canada samt partnerskaber mellem danske og canadiske virksomheder.

Programmet vil sætte fokus på samhandel inden for sundhed, fødevarer, arkitektur og grønt byggeri, samt design og mode. Der vil være individuelle programmer med blandt andet netværksorienterende seminarer, b-t-b møder og udstillinger til hvert sektorspor.  Ledende politikere, beslutningstagere og mulige samarbejdspartnere fra Canada vil blive inviteret. Alle danske virksomheder og institutioner med interesse i Canada opfordres til at deltage i erhvervsfremstødet.

Yderligere information kan fås ved at klikke her eller ved at kontakte generalkonsulatet i Toronto eller den danske ambassade i Ottawa:

Generalkonsulatet, Toronto
Tlf.: +1
(416) 962 5661

E-mail: yyzhkt@um.dk

Pia Lindemann Kristensen
Den danske ambassade, Ottawa
Tlf.: + 1 613 562 1811 ext. 223
E-mail:
pialkr@um.dk



Seneste nyt

    Se alle