Spring til indhold

Den danske regering indgår bred aftale om dobbelt statsborgerskab

17.06.2014  16:38
Regeringen og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance har d. 4. juni 2014 indgået en bred politisk aftale om at acceptere dobbelt statsborgerskab fremover. Justitsministeren vil til efteråret fremsætte et lovforslag, som forventes at træde i kraft i sommeren 2015.
Parterne bag aftalen om dobbelt statsborgerskab er enige om, at danske statsborgere fremover skal kunne bevare deres danske statsborgerskab selv om de flytter til et andet land og bliver statsborgere der. Udlændinge, der bor i Danmark, skal heller ikke give afkald på deres oprindelige statsborgerskab for at blive danske statsborgere.

Der skal altså gives fuld adgang til dobbelt statsborgerskab for alle danskere og udlændinge.

Læs hele pressemeddelelsen omkring aftalen fra Justitsministeriet ved at følge linket nedenfor.



Seneste nyt

    Se alle