Spring til indhold

Landefakta

Herunder findes relevante landefakta om Canada. Senest opdateret i maj 2016.

Geografi

Hovedstad: Ottawa (951.727 indbyggere)
Indbyggertal: 36 millioner
Areal: 9.984.670 km2 (verdens næststørste)
Største byer: Toronto (6,1 mio. indbyggere) og Montreal (4,1 mio. indbyggere)
Sprog: Engelsk 57,8 %; Fransk 21,7 %; Andre 20,6 %
Religion: Kristine 67,3% (katolikker 38,7% af den canadiske befolkning; muslimer 3,2%, Andre 5,6%; Ingen religiøs tilknytning 23,9%

Økonomi

Valuta: Canadisk dollar (CAD)
Vekselkurs Pr. 15. april 2016: 1 CAD = 5,12 DKK
BNP pr. capita: 50.231 CAD (2014) 
Vækst i BNP: 1,2% (2015)

Regering

Statsoverhoved: Dronning Elizabeth II af Canada
Regeringsleder: Justin Trudeau (De Liberale)
Udenrigsminister: Stéphane Dion (De Liberale)
Forsvarsminister: Harjit Sajjan (De Liberale)
Finansminister: Bill Morneau (De Liberale) 

Politisk struktur

Canada er et konstitutionelt monarki etableret som en forbundsstat med 10 provinser, der har en høj grad af selvstyre, og 3 territorier, som i højere grad er underlagt føderal kontrol. Canadas grundlov blev vedtaget i 1867 (senest ændret i 1982). Ved den lejlighed tilføjedes multikulturalisme som en grundsætning, hvilket blandt andet sikrer canadiere retten til at kommunikere på både fransk og engelsk med alle offentlige myndigheder. Forbundsparlamentet er placeret i hovedstaden Ottawa og består af to kamre; Underhuset med 338 medlemmer valgt for fire år ved flertalsvalg i enkeltmandskredse og Senatet med normalt 105 medlemmer. Senatorerne udpeges af Generalguvernøren, statsoverhovedets repræsentant i Canada, efter indstilling fra premierministeren.

Den føderale regering står for udenrigspolitik, forsvar, oprindelige folk, immigration mv. og har bemyndigelse til at forhandle og underskrive internationale traktater. Provinserne kontrollerer bl.a. råstoffer og har kompetence til at træffe beslutninger inden for en række sektorer, bl.a. elektricitetsproduktion, olie- og gasindustrien, byggesektoren, transport, landbrug og affaldshåndtering. De enkelte provinsers interesser er præget af de lokale økonomiske, demografiske og politiske omstændigheder.

 

Indenrigspolitik

Den liberale partileder Justin Trudeau er Canadas 23. premierminister efter en liberal flertalssejr ved valget til det føderale parlament den 19. oktober 2015, hvor de Konservative mistede regeringsmagten efter ni år med Stephen Harper som premierminister. Justin Trudeau er søn af Pierre Trudeau, som var landets premierminister i sammenlagt 15 år.

Oprindelige befolkninger (First Nations, Inuit og Métis) udgør 4 % af Canadas befolkning. Disse befolkningsgrupper udgør fortsat sårbare socialgrupper i dele af landet. Den føderale regering er pålagt en række særlige juridiske forpligtelser, som skal sikre den oprindelige befolknings sociale og økonomiske velstand.

Canada er et åbent og multikulturelt samfund, og immigration anses som et vigtigt element i udviklingen af den canadiske økonomi. Næsten 20 % af den canadiske befolkning er født uden for landets grænser, og på årsbasis bliver ca. 250.000 personer nye canadiske statsborgere. Immigration udgør således en væsentlig andel af befolkningstilvæksten i Canada, og andelen af canadiere, som er født udenfor Canada, vokser næsten fire gange hurtigere end den øvrige befolkning. Godt 90 % af alle immigranter er bosat i storbyerne i provinserne Ontario, Québec og British Columbia.

  

Udenrigs- og sikkerhedspolitik

Canada er kendt for sin brede og aktive sikkerhedspolitik gennem multilaterale fora som FN og NATO med vægt på dialog og samarbejde.

Canada deltager, ligesom Danmark, i den internationale koalition mod ISIL, og tog ligeledes del i den NATO-ledede indsats i Libyen i efteråret 2011. Canada var en af de første vestlige stater, der indførte sanktioner mod Assad-regimet under urolighederne i Syrien, og er generelt fortaler for et diplomatisk spor til at løse konflikterne i Mellemøsten. Canada bidrog til den franske aktion i Mali i vinteren og foråret 2013 med et transportfly.

Canada afsluttede i 2011 officielt sin ni år lange kampmission i Afghanistan. Canada ydede det sjettestørste bidrag til ISAF-styrken. Det canadiske ansvarsområde i Kandahar blev herefter overdraget til de amerikanske styrker. Frem til marts 2012 bidrog Canada til NATO-træningsmissionen for afghanske sikkerhedsstyrker med det næststørste troppebidrag. De sidste canadiske soldater forlod Afghanistan i marts 2014.

Det udenrigs- og sikkerhedspolitiske udsyn i Canada er naturligt præget af forholdet til USA, og det canadiske forsvar er stærkt integreret med det amerikanske forsvar. Det nordamerikanske samarbejde er blevet yderligere intensiveret i de seneste år gennem en ny bilateral grænseaftale, som man fra canadisk side håber på kan medvirke til at opbløde de restriktioner, som blev indført efter 11. september 2001. Formålet med aftalen er at skabe vækst og arbejdspladser ved at styrke den bilaterale koordination af sikkerhed og told. Der arbejdes imod fuld implementering af grænseaftalen og harmonisering af nationale regler.

Arktis er en vigtig prioritet for den canadiske regering. Det arktiske område udgør knap 40 % af Canadas samlede areal, og området spiller en vigtig rolle for den canadiske selvforståelse af Canada som en nordlig nation. Der er på lang sigt store økonomiske interesser på spil for Canada som følge af de forventede ressourcer inden for olie, gas og minedrift. Arktisk Råd er det primære forum, hvori Canada arbejder for at fremme sine arktiske interesser i internationalt regi. I maj 2013 overtog Canada formandsskabet i Arktisk Råd fra Sverige. Formandskabet blev givet videre til USA i 2015.

Canada yder en udviklingsbistand på 0,24 % af BNI (2014) og lægger sig således lidt under gennemsnittet for verdens udviklede lande, som ifølge OECD gennemsnitligt er på 0,30 % af BNI. Den liberale regering har varslet stigninger i canadisk udviklingsbistand tillige med øget fattigdomsfokus.

 

Økonomi og udenrigshandel

Canada er verdens 10. største økonomi målt på nominelt BNP. Landet er verdens femtestørste naturgasproducent og tredjestørste olieproducent. Den canadiske minedrift er også central. Canada er verdens tredjestørste producent af diamanter målt i værdi og en af verdens største eksportører af guld. Foruden udvindingen af naturressourcer spiller andre af primærsektorens erhverv såsom landbrug, fiskeri, og skovbrug en stor rolle for canadisk økonomi. Andre væsentlige sektorer inkluderer industri, herunder særligt bilindustrien og kemikalieforarbejdning. 

Canada har i en lang periode nydt godt af den høje globale efterspørgsel og de fordelagtige priser på naturressourcer. Canada kom relativt let gennem finanskrisens første år, hvilket blandt andet kan tilskrives indtægterne fra landets naturressourcesektor og et stærkt reguleret banksystem. Senere mærkede den canadiske økonomi dog også tilbagegang. I første omgang som følge af den faldende efterspørgsel fra det kriseramte amerikanske marked. Den canadiske eksport er nemlig i høj grad orienteret mod den sydlige nabo, som aftager mere end 75 % af canadisk eksport. Det verdensomspændende fald i først råvare- og derefter energipriser forværrede yderligere situationen. Canadas økonomi er nu i en omstillingsproces, hvor både investeringer og arbejdskraft – i et vist omfang – søger væk fra naturressourcesektoren.

Den canadiske økonomi må dog grundlæggende betegnes som stabil. Den canadiske banksektor er flere år i træk blevet kåret til verdens sundeste af World Economic Forum. Canada betragtes i det hele taget som et godt sted at investere.

Ledigheden var i januar 2016 på 7,2 %, men er ujævnt fordelt, idet der særligt i den østlige del af Canada er områder med betydelig arbejdsløshed. Vækstraterne er også ujævnt fordelt mellem de canadiske provinser som følge af forskellige erhvervsstrukturer.

Canada fører generelt en frihandelsvenlig kurs. Dominerende i den canadiske udenrigsøkonomi er den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA med Mexico og USA, landets største samhandelspartner. Fra skiftende canadiske regeringers side har det dog været et ønske at diversificere eksporten og mindske afhængigheden af det amerikanske marked. Canada har derfor også forhandlet en række bilaterale handelsaftaler. Handelsrelationerne mellem Canada og EU er omfattet af de generelle WTO-regler og ventes yderligere styrket, når frihandelsaftalen mellem Canada og EU – Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA) – får virkning, hvilket forventes i 2017. Aftalen vil på en række punkter gøre det lettere at handle mellem EU og Canada. Herudover er der også forhandlet en frihandelsaftale, Trans-Pacific Partnership (TPP), med USA og landene i Stillehavsområdet.

Danmark har overskud på eksporten til Canada – se ”Nøgletal” i fanebladet til venstre. Både hvad angår varer og tjenesteydelser eksporterer Danmark mere til Canada, end vi importerer derfra. I de senere år har medicinske og farmaceutiske produkter, diverse forarbejdede varer samt maskindustriens produkter, herunder vindmøller, vægtet særligt for den danske eksport til Canada. Derudover har landbrugsvarer, kemiske produkter samt design og mode været væsentlige danske eksportvarer. I tillæg til vareeksporten udgør eksporten af tjenesteydelser, herunder særligt søtransport, nu omtrent halvdelen af den samlede eksport til Canada.