Spring til indhold

Hvor og hvordan?

Når et dansk dokument skal bruges i udlandet, skal det ofte legaliseres. En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet. Kun originaler eller dokumenter med original underskrift eller digital signatur kan legaliseres.

Du kan benytte vores webshop uanset om du har et elektronisk signeret dokument eller et fysisk dokument, om det skal indsendes elektronisk, med posten eller om du møder op i vores ekspedition med dokumentet.

 

Digitalt signerede dokumenter uploades via webshoppen og modtages enten retur digitalt, udskrevet med posten eller afhentes hos os.

 

Fysiske dokumenter bestilles og betales via webshoppen og indsendes med post eller afleveres i vores ekspedition. Medbring referencenummer fra webshoppen.     

 

Ved indlevering af dokumenter i vores ekspedition får man dokumentet retur med det samme forudsat at bestilling og betaling er gennemført via webshoppen.

 

Ved personlig henvendelse kan du få legaliseret op til 7 dokumenter, mens du venter. Har du mere end 7 dokumenter, kan vi ikke legalisere samme dag. Du kan da efterlade dokumenterne sammen med et kontakttelefonnummer, så vi kan kontakte dig, når dokumenterne er klar til afhentning.

 

Du kan også få sendt de legaliserede dokumenter til en ønsket adresse, hvis du afleverer en adresseret kuvert (og enten har betalt for returporto via webshoppen eller frankeret kuverten).

Du skal ikke bestille tid i forvejen. Kort der viser hvor du kan finde Legaliseringen.

Hvis du fremsender dine dokumenter pr. post efter du har rekvireret ydelsen i vores webshop, så skal du, udover de dokumenter der skal legaliseres, huske at vedlægge følgende:

1. Adresseret svarkuvert. Du kan enten vedlægge en frankeret kuvert eller betale 98 kr. til dækning af porto ved anbefalet post eller 20 kr. til dækning af porto ved almindelig post. Betaling for porto skal ske ved at vælge en tillægsydelse i forbindelse med købet i webshoppen.

2. Kvittering fra webshoppen for betaling og registrering.

Udenrigsministeriet legaliserer normalt dokumenterne inden for 2-5 arbejdsdage. Dog må man forvente en længere sagsbehandlingstid i sommermånederne juli og august samt over jul og nytår. Dertil skal man beregne forsendelse af dokumenterne med posten, hvilket kan medføre at det tager lang tid fra afsendelse af dokumenterne til de modtages igen.   

 

Adresse

Hånd med små pile stickers

Udenrigsministeriets Legalisering
Asiatisk Plads 2
1448 København K

Personlig henvendelse: 

Mandag - fredag kl. 09:00 – 12:00 

Torsdag kl. 09:00 – 12:00 og 13:30 - 15:30

Se kort over Legaliseringens nye placering

Telefon og E-mail:

Har du spørgsmål om status for legalisering af indsendte dokumenter, kan du skrive en e-mail til legalisering@um.dk.

Du kan også ringe til os på tlf. 33 92 12 33

Telefontid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 14 - 15 

Lukkedage i 2017:

Legaliseringskontoret vil være lukket på følgende dage:

13. april – 14. april 2017
17. april 2017
12. maj 2017
25. maj 2017
5. juni 2017                                                                     8. juni 2017                                                                 10. juli 2017
25. december 2017 - 1. januar 2018