Spring til indhold

Coronavirus/COVID-19

Her kan du finde information om konsekvenserne af coronavirus/COVID-19 for danske rejsende og fastboende i Canada.

Senest opdateret 24.02.2021 09:26

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Rejsevejledning

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Canada for at minimere risikoen for smittespredning med nye COVID-19 varianter. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Læs rejsevejledningen for Canada.

Information om konkrete restriktioner i Canada opdateres ikke i rejsevejledningen. Ambassaden opdaterer i stedet informationen nedenfor.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om coronavirus/COVID-19 fra danske rejsende og fastboende i udlandet.

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Canada, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside

 

Rejseråd til erhvervsrejser

Udenrigsministeriet fraråder alle rejser til hele Canada. Vi fraråder dermed også erhvervsrejser, men med visse undtagelser.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Læs vores rejseråd til erhvervsrejser

Læs også regeringens retningslinjer for erhvervsrejser.

Læs om rejserestriktioner og lokale restriktioner nedenfor.

Indrejserestriktioner for erhvervsrejsende

Canada har indført indrejseforbud for rejsende fra Danmark, der indtil videre er gældende frem til 21. april. 

Det er i visse særlige tilfælde muligt for erhvervsrejsende at søge om dispensation til indrejseforbuddet. Undtagelser kan gives, hvis formålet med rejsen til Canada vurderes til at være af essentiel karakter.

Der findes to typer dispensationer:

NIEL: National Interest Exemption Letter
Denne dispensation vil tillade indrejse til Canada, mens alle andre krav stadig håndhæves, såsom kravet om 14 dages karantæne.

C-NIEL: Conditional National Interest Exemption Letter
Denne dispensation vil tillade indrejse til Canada samt undtage den rejsende fra kravet om 14 dages karantæne ved ankomst. Det skal bemærkes at denne type undtagelse kun udstedes i meget få tilfælde.

Yderligere information om undtagelser kan findes her. En liste over essentielle services kan findes her.

Man søger om undtagelsen via den nærmeste canadiske visum-myndighed. For Danmark betyder det, at man skal søge gennem den canadiske højkommission i London.

Alle indrejsende til Canada skal flyve til Toronto, Montreal, Calgary eller Vancouver.

Alle rejsende til Canada skal COVID-testes ved ankomst til Canada og herefter opholde sig i op til 3 dage på et af den canadiske regering godkendt hotel, mens testresultatet afventes. Omkostninger til både test, hotelophold og yderligere udgifter hertil skal afholdes af den rejsende selv, en udgift i omegnen af CAD 2000 (ca. DKK 9.500). 

Ved negativ test kan den rejsende tage videre til sit opholdssted og være der i resten af karantæneperioden på samlet 14 dage, hvor myndighederne hyppigt vil følge op og verificere, at karantænen overholdes. De canadiske sundhedsmyndigheder har oplyst, at den rejsende skal testes igen på 10. dag i karantænen. Testes en rejsende positiv for COVID-19 ved ankomst, vil personen straks blive overført til faciliteter udpeget af myndighederne for at begrænse smittefaren, herunder spredning af nye varianter af COVID-19. 

Krav om op til 3 dags selvfinansieret karantæneophold på hotel ved ankomst til Canada træder i kraft d. 22 februar. Rejsende i transit, der skal flyve videre til en slutdestination i Canada, skal gennemføre karantæneopholdet på hotel inden videre rejse.

Det er den rejsendes eget ansvar at booke hotel inden ankomst til Canada. Booking af hotel udvalgt af den canadiske regering kan foretages fra d. 18 februar. Nærmere oplysninger om de udvalgte hoteller er endnu ikke offentliggjort.

Personer, der er vaccineret mod COVID-19 i udlandet, vil indtil videre også skulle i karantæne efter ankomst til Canada.

Rejserestriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Indrejserestriktioner

Canada har indført indrejseforbud, der indtil videre er gældende frem til 21. april. 

Alle spørgsmål vedrørende de canadiske indrejserestriktioner bør rettes til den canadiske ambassade i København.

Man kan via et online spørgeskema få en vejledning om ens indrejseformål til Canada vil være tilladt. Vær opmærksom på at dette kun er en vejledning og ikke en garanti.

Krav om negativ COVID-19 test
De canadiske myndigheder kræver fremvisning af en negativ COVID-19 test for alle rejsende til Canada over 5 år. Det negative test-resultat skal fremvises for at den rejsende for lov til at boarde flyet til Canada. Læs mere her. For at være gældende skal testen være foretaget inden for 72 timer før afgang. Lyn-tests / kvik-tests er ikke accepteret. For et overblik over godkendte COVID-19 test samt undtagelser for kravet, læs mere her og her.
 
Krav om rejseplan via ArriveCan
Flyrejsende, hvis endelige destination er Canada, skal indsende personlige oplysninger elektronisk via appen ArriveCAN, inden de border deres fly. Oplysningerne inkluderer rejse- og kontaktoplysninger, karantæneplan og COVID-19 symptomevaluering. Rejsende skal fremsende information dagligt til myndighederne via denne app gennem hele karantæne-perioden. Læs mere her.

Hold dig opdateret om det generelle indrejseforbud her.
 
Alle rejsende til Canada med fly skal gennemgå en helbredsundersøgelse. Hvis man har symptomer på COVID-19, vil man ikke kunne boarde flyet.
 
Ved ankomst til Canada

Alle indrejsende til Canada skal flyve til Toronto, Montreal, Calgary eller Vancouver.

Alle rejsende til Canada skal COVID-testes ved ankomst til Canada og herefter opholde sig i op til 3 dage på et af den canadiske regering godkendt hotel, mens testresultatet afventes. Omkostninger til både test, hotelophold og yderligere udgifter hertil skal afholdes af den rejsende selv. Information om godkendte hoteller samt instruktion til booking kan findes her.

Ved negativ test kan den rejsende tage videre til sit opholdssted og være der i resten af karantæneperioden på samlet 14 dage, hvor myndighederne hyppigt vil følge op og verificere, at karantænen overholdes. De canadiske sundhedsmyndigheder har oplyst, at den rejsende skal testes igen på 10. dag i karantænen.  Testes en rejsende positiv for COVID-19 ved ankomst, vil personen straks blive overført til faciliteter udpeget af myndighederne for at begrænse smittefaren, herunder spredning af nye varianter af COVID-19. 

Rejsende i transit, der skal flyve videre til en en sidste destination indenfor Canadas grænser, skal gennemføre karantæneopholdet på hotel ved første ankomst til Canada inden der kan rejses videre til det endelige rejsemål.

Personer, der er vaccineret mod COVID-19 i udlandet, vil indtil videre også skulle i karantæne efter ankomst til Canada.

De canadiske transportmyndigheder har en udførlig gennemgang af procedurer for at flyve til Canada, samt indenfor landets grænser. Guiden er tilgængelig her

Læs mere hos Immigration, Refugees and Citizenship Canada her.
 
Landegrænsen mod U.S.A. er lukket frem til 21. marts 2021. Også ved krydsning af landegrænsen fra U.S.A. er der krav om negativ COVID-19 test. Mere information er tilgængelig her.

Karantæneregler

Canada har indført 14 dages hjemmekarantæne for personer, der kommer til Canada fra udlandet. 

Alle rejsende til Canada skal COVID-testes ved ankomst til Canada og herefter opholde sig i op til 3 dage på et af den canadiske regering godkendt hotel, mens testresultatet afventes. Omkostninger til både test, hotelophold og yderligere udgifter hertil skal afholdes af den rejsende selv, en udgift i omegnen af CAD 2000 (ca. DKK 9.500). 

Ved negativ test kan den rejsende tage videre til sit opholdssted og være der i resten af karantæneperioden på samlet 14 dage, hvor myndighederne hyppigt vil følge op og verificere, at karantænen overholdes. De canadiske sundhedsmyndigheder har oplyst, at den rejsende skal testes igen på 10. dag i karantænen. Personer, der er vaccineret mod COVID-19 i udlandet, vil indtil videre også skulle i karantæne efter ankomst til Canada. Testes en rejsende positiv for COVID-19 ved ankomst, vil personen straks blive overført til faciliteter udpeget af myndighederne for at begrænse smittefaren, herunder spredning af nye varianter af COVID-19. 

Krav om op til 3 dags selvfinansieret karantæneophold på hotel ved ankomst til Canada træder i kraft d. 22 februar. Rejsende i transit, der skal flyve videre til en slutdestination i Canada, skal gennemføre karantæneopholdet på hotel inden videre rejse.

Det er den rejsendes eget ansvar at booke hotel inden ankomst til Canada. Booking af hotel udvalgt af den canadiske regering kan foretages fra d. 18 februar. Nærmere oplysninger om de udvalgte hoteller er endnu ikke offentliggjort.

Du skal ved ankomst kunne dokumentere en plan for karantæneperioden, ellers vil du blive nægtet adgang til Canada. Yderligere information om krav til karantænen kan findes her.

Overholder du ikke reglerne for karantæne risikerer du en bøde på op til $750.000, fængselsstraf op til 6 måneder og indrejseforbud til Canada i op til 1 år. Mere information er tilgængelig her

Personer, der er vaccineret mod COVID-19 i udlandet, vil indtil videre også skulle i karantæne efter ankomst til Canada.

Undtagelser

Akkrediterede diplomater og personer med D-1, O-1 og C-1 visum til Canada er undtaget kravet om PCR-test ved ankomst, samt kravet om ophold på et af myndighederne udpeget hotel ved ankomst. Krav om negativ PCR-test og 14 dages karantæne er stadig gældende for personer i disse kategorier.

Interne rejserestriktioner

Enkelte provinser har indført rejserestriktioner fra andre provinser. Da dette løbende opdateres, anbefales du at holde dig orienteret via de officielle provinsielle hjemmesider:

Transitmuligheder

Det er muligt at rejse i transit gennem Canada, dog med følgende forbehold:

  • Du skal kunne fremvise en flybillet til din slutdestination.
  • Du skal søge om en Electronic Travel Authorization (eTA). Læs mere her.

Følgende skal gælde for din rejseplan:

  • Ankomst og afgang skal ske til og fra samme lufthavn og uden at forlade transitområdet.
  • Din tid i transit skal være så kort som mulig.
  • Din bagage skal automatisk sendes til din slutdestination. Det er ikke muligt at afhente bagage under transit.
  • Hvis din hjemrejse starter uden for Canada, kan du kun være i transit i én canadisk lufthavn.

Helbred:

  • Alle rejsende til Canada med fly skal gennemgå en helbredsevaluering. Hvis du udviser symptomer på COVID-19, vil du ikke kunne boarde et fly med henblik på transit via Canada.
  • Alle rejsende på vej til en canadisk lufthavn skal bære mundbind, når man går ombord på flyet, under hele flyveturen og ved screening checkpoints ved ankomst til Canada. Læs mere her. Temperaturmåling vil også forekomme ved ankomst. Læs mere her.

Information:

Har du spørgsmål om transit gennem Canada, kan du kontakte følgende myndigheder:

Lokale restriktioner

Nye restriktioner eller lempelser af eksisterende restriktioner kan indføres med meget kort varsel. Du bør derfor holde dig løbende opdateret. Du bør altid følge lokale myndigheders anvisninger.

Udgangsforbud

Quebec har indført udgangsforbud, som varierer baseret på de enkelte regioners COVID-19 situation. Læs mere her for at finde information omkring restriktionerne for de individuelle regioner.

Forsamlingsforbud

Forsamlingsforbud kan variere fra provins til provins. Du kan holde dig orienteret via provinsernes officielle hjemmesider:

Mundbind

Public Health Agency Canada anbefaler, at man bærer mundbind i det offentligt rum, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre.

Bemærk at visse provinser og byer stiller krav om brug af mundbind, hvis man benytter offentlig transport og befinder sig i det offentlige rum såsom supermarkeder, indkøbscentre og lignende. Du opfordres derfor til at ajourføre dig med de lokale regler og tiltag for hvor du befinder dig. 

Alle rejsende på vej til en canadisk lufthavn skal bære egen maske, når man går ombord på flyet, under hele flyveturen, ved screening checkpoints ved ankomst til Canada og på vej til destinationen for sin obligatoriske selv-isolation. Læs mere her.

Rejsende, som er ankommet til Canada fra internationale destinationer, skal bære mundbind fra lufthavnen til destinationen for deres 14 dages karantæne. 

COVID-19 App

De canadiske myndigheder har udviklet en app, COVID Alert, som hjælper ved at oplyse brugere om de har været i kontakt med personer, som har testet positivt for COVID-19.

Denne app er tilgængelig i flere provinser i Canada, og det forventes at den fortsat bliver gjort tilgængelig  i yderligere canadiske provinser og territorier.

Du kan læse mere om og downloade appen her.

Nedlukning / Genåbning

Beslutninger om genåbning og nedlukning foregår på provinsielt niveau og er delt op i faser. Der er stor forskel på fremgangsmåden mellem provinserne. Du kan holde dig orienteret via de officielle hjemmesider for de individuelle provinser:

Hvis du bliver syg

Hvis du får symptomer, der kan give mistanke om COVID-19, imens du rejser i udlandet, bør du hurtigst muligt kontakte dit rejse- og/eller forsikringsselskab.

Du bør derudover følge de lokale myndigheders anvisninger.

Du kan finde anvisninger fra myndighederne her.

Hvis de lokale myndigheder beder dig om at gå i karantæne eller tage andre forholdsregler, bør du følge deres anvisninger. Du bør også samarbejde med de lokale myndigheder om kontaktopsporing, hvis det bliver relevant.

Udenrigsministeriet kan ikke påvirke de restriktioner, som andre lande vælger at indføre for at forhindre videre smittespredning.

Du kan altid kontakte ambassaden eller Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7 (bbb@um.dk / +45 3392 1112), hvis du har brug for rådgivning.

Udenrigsministeriet modtager mange spørgsmål om, hvordan man skal forholde sig, hvis man bliver syg i udlandet.  

Læs svarene på de mest almindelige spørgsmål.

Læs mere om symptomer på COVID-19 hos Sundhedsstyrelsen.

Visum og opholdstilladelse

Fast ophold

Personer med gyldig arbejds- og opholdstilladelse vil som udgangspunkt kunne rejse ind i Canada - også hvis det er første indrejse.

Personer med arbejdstilladelse opfordres til at verificere med deres canadiske arbejdsgiver, at deres stilling stadig er tilgængelig.

Internationale studerende, som blev godkendt inden 18. marts 2020 kan rejse til Canada.

Personer med en midlertidig canadisk opholdstilladelse, som er tæt på at udløbe, kan ansøge om forlængelse gennem de canadiske myndigheder og dermed sikre processuelt ophold i Canada indtil der træffes afgørelse i sagen.

Yderligere information om forbehold for indrejse til Canada er tilgængelig her.

Kortvarigt ophold

Personer på kortvarigt ophold i Canada (som turister, på familiebesøg med videre) opfordres til at verificere deres opholdsgrundlag i Canada.  

Den canadiske eTA er som udgangspunkt gyldig i 5 år eller til udløbsdatoen for dit pas.

Du må i de fleste tilfælde opholde dig i Canada i op til 6 måneder eller til dit pas udløber, alt efter hvad der kommer først.

Hvis dit pas bliver stemplet kan immigrationsmyndighederne sætte en kortere varighed for dit ophold.

Har du benyttet en Primary Inspection Kiosk ved ankomst og dermed ikke fået et stempel i passet kan du gå ud fra at du må opholde dig i de fulde 6 måneder eller indtil dit pas udløber, alt efter hvad der kommer først.

Udrejse af Canada

Der er forskellige rejsemuligheder fra Canada til Danmark, dog ikke direkte flyvninger.

Følgende flyselskaber flyver stadig fra Canada til Europa:

Mange flyafgange aflyses løbende, så det anbefales at holde sig orienteret via sit flyselskab.

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Indrejse i Danmark

Med de nye skærpede indrejserestriktioner nægtes udlændinge med bopæl i udlandet som udgangspunkt indrejse i Danmark. Det betyder, at man skal have et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark samt skal kunne fremvise en negativ COVID-19-test.

De nuværende restriktioner er gældende til og med 5. april 2021, dog med mulighed for at blive forlænget.

Der er endvidere indført et generelt flyveforbud mod transport af passagerer, herunder danske statsborgere, der ikke kan fremvise en negativ COVID-19-test taget inden for 24 timer før afgang. Forbuddet gælder flyvninger fra hele verden til alle danske lufthavne. Børn til og med 12 år er undtaget for testkravet, men opfordres til at blive testet. Læs mere her.

Du kan få et overblik over testmulighederne i større transitlufthavne her.

Læs mere om reglerne for indrejse i Danmark hos Politiet.

Du kan læse mere om, hvordan du skal forholde dig, når du kommer hjem fra en udenlandsrejse på coronasmitte.dk.

Udenrigsministeriet kan ikke besvare spørgsmål om indrejse eller transit i Danmark. 

Sådanne spørgsmål skal stilles til Politiets hotline vedrørende indrejse i Danmark (+45 7020 6044).

Certificate to Board

De nye indrejserestriktioner til Danmark har i nogle tilfælde gjort det svært for personer, der ikke er danske statsborgere, at boarde fly til Danmark. Hvis du har fast bopæl i Danmark, kan ambassaden hjælpe dig med at udfærdige et certifikat, der viser dette (certificate to board). Certifikater er tiltænkt nødsituationer, hvor udlændige med fast bopæl i Danmark allerede opholder sig i udlandet. For at minimere risikoen for at havne i en nødsituation bør du medbringe relevant dokumentation, hvis du rejser til udlandet.

Mere information

Mere information

De føderale myndigheders hjemmeside kan findes her, inkl. telefonnummer og e-mailadresse. Lokale nyhedsmediers hjemmesider:

Udenrigsministeriet og den danske ambassade rådgiver ikke om sundhedsfaglige spørgsmål, men henviser til Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut

De danske myndigheder har samlet informationer om den danske indsats mod coronavirus/COVID-19 på en fælles myndighedsside

Kontakt

Kontakt

Du kan kontakte ambassaden eller konsulaterne i Canada. Vær venligst opmærksom på at nogle honorære har begrænsede åbningstider grundet lokale restriktioner.

Du kan altid kontakte Udenrigsministeriets Globale Vagtcenter 24/7.

Du kan også downloade vores app Rejseklar og tilmelde dig Danskerlisten, så modtager du information direkte fra os, hvis der indføres nye, større restriktioner i Canada, eller hvis der i øvrigt opstår en krisesituation.

Hvis du ikke har adgang til app’en, kan du tilmelde dig Danskerlisten via vores hjemmeside.

Bestilling af NemID

Bestilling af NemID-nøglekort

På grund af udbruddet af coronavirus/COVID-19 kan danskere bosat i udlandet få problemer med at få tilsendt et nyt NemID-nøglekort med posten. Digitaliseringsstyrelsen anbefaler derfor, at man installerer NemID nøgleapp på sin telefon.

Læs mere hos Digitaliseringsstyrelsen.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

app’en Rejseklar har vi samlet alt, hvad
du skal vide om sikkerhed på din rejse.

Hvor du rejser hen, er din egen beslutning og dit eget ansvar. Udenrigsministeriet kan ikke holdes ansvarlig for oplysningerne her på siden.

Det er dit ansvar at overholde ind- og udrejseregler i de lande, du rejser til. Det er de lokale myndigheder i de enkelte lande, der fastlægger reglerne og afgør, om du overholder dem. Derfor anbefaler vi, at du undersøger de aktuelle, lokale regler og retningslinjer, inden du rejser.

Udenrigsministeriet i København og de danske ambassader og konsulater i udlandet vil ikke kunne oplyse mere end, hvad du kan læse her på siden. Vi tilstræber, at oplysningerne på siden er opdaterede, korrekte og dækkende. Vi kan ikke drages til ansvar for evt. problemer med ind- og udrejse, uanset oplysningerne på hjemmesiden.