Dansk statsborgerskab

Danskere født i udlandet - ansøgning før det 22. år

Danskere født i udlandet - 22-årsreglen - bevarelse af dansk indfødsret

Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark eller opholdt sig i landet under forhold, der tyder på samhørighed, taber som udgangspunkt deres danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år. Det er imidlertid muligt at bevare sit danske statsborgerskab, hvis man opfylder visse betingelser. Man vil i det tilfælde modtage et dansk indfødsretsbevis som bevis for det danske statsborgerskab.

 

Bevarelse af dansk indfødsret
Hvis man er mellem 20 og 22 år, kan der søges om bevarelse af dansk indfødsret. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet bevarer man sit danske statsborgerskab, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

1. Bopæl i Danmark inden det fyldte 22. år
   Ifølge de danske myndigheder er bopælsbetingelsen i praksis opfyldt, hvis man kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst tre sammenhængende måneder inden det fyldte 22. år. Det er et krav, at bopælen er registreret i det centrale CPR-register.
2. Ophold i Danmark inden det fyldte 22. år
   Ophold i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed, er ifølge de danske myndigheder opfyldt, hvis man forud for det fyldte 22. år har opholdt sig i Danmark i mindst et år.

I de tilfælde hvor mindst en af de to ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, kan det stadig være muligt at bevare sit danske statsborgerskab. Indfødsretskontoret ved Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler alle ansøgninger individuelt og vil i tilfælde, hvor mindst en af de to ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, også lægge andre kriterier opført i ansøgningsskemaet til grund for deres beslutning.

Din ansøgning om bevarelse af dansk indfødsret skal være Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde senest dagen inden det fyldte 22. år. Hvis man søger efter det fyldte 22. år, skal der søges om bevarelse af dansk indfødsret.

Du kan finde yderligere oplysninger, inklusiv links til ansøgningsskemaet og betaling af gebyr på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside.

En ansøgning om bevarelse af dansk statsborgerskab kan indgives direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet via Digital Post, per brev eller e-mail. Kontaktoplysninger kan findes i ansøgningsskemaet. Ambassaden anbefaler at ansøger opbevarer kvitteringen for modtagelse af ansøgning indtil der er truffet afgørelse i sagen.

For ansøgere uden MitID kan det være fordelagtigt at udnævne en partsrepræsentant i Danmark, som kan indsende din ansøgning via deres MitID og derefter kommunikere med UIM på dine vegne.

Spørgsmål og forespørgsler skal stilles direkte til Indfødsretskontoret.
Kontaktinformation og telefontider kan findes her (dansk tid).

Danskere født i udlandet - ansøgning efter det 22. år

 

Danskere født i udlandet - 22-årsreglen - bevis på dansk indfødsret
Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet i Danmark eller opholdt sig i landet under forhold, der tyder på samhørighed, taber som udgangspunkt deres danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år. Det er imidlertid muligt at søge bevis på sit danske statsborgerskab, hvis man opfylder visse betingelser. Man vil i det tilfælde modtage et dansk indfødsretsbevis som bevis for det danske statsborgerskab. 

 

Bevis på dansk indfødsret
Hvis man er over 22 år, kan der søges om bevis på dansk indfødsret. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet kan man få bevis for sit danske statsborgerskab, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt:

1. Bopæl i Danmark inden det fyldte 22. år
   Ifølge de danske myndigheder er bopælsbetingelsen i praksis opfyldt, hvis man kan dokumentere at have haft en opholdsadresse i Danmark i mindst tre sammenhængende måneder inden det fyldte 22. år. Det er et krav, at bopælen er registreret i det centrale CPR-register.  
2. Ophold i Danmark inden det fyldte 22. år
   Ophold i Danmark under forhold, der tyder på samhørighed, er ifølge de danske myndigheder opfyldt, hvis man forud for det fyldte 22. år har opholdt sig i Danmark i mindst et år.

Når man ansøger efter det fyldte 22. år behandler Indfødsretskontoret ved Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke længere ansøgningerne baseret på en individuel vurdering. Det betyder, at hvis man ikke opfylder mindst en af de to ovennævnte betingelser, kan man ikke få bevis for dansk indfødsret. 

Din ansøgning om bevis på dansk indfødsretskal være Udlændinge- og Integrationsministeriet i hænde senest dagen inden det fyldte 22. år. Hvis man søger efter det fyldte 22. år, skal der søges om bevis for dansk indfødsret.

Du kan finde yderligere oplysninger, inklusiv links til ansøgningsskemaet og betaling af gebyr på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside.

En ansøgning om bevis på dansk statsborgerskab kan indgives direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet via Digital Post, per brev eller e-mail. Kontaktoplysninger kan findes i ansøgningsskemaet. Ambassaden anbefaler at ansøger opbevarer kvitteringen for modtagelse af ansøgning indtil der er truffet afgørelse i sagen.

For ansøgere uden MitID kan det være fordelagtigt at udnævne en partsrepræsentant i Danmark, som kan indsende din ansøgning via deres MitID og derefter kommunikere med UIM på dine vegne.

Spørgsmål og forespørgsler skal stilles direkte til Indfødsretskontoret.
Kontaktinformation og telefontider kan findes her (dansk tid).

Børn født i udlandet af en dansk far og udenlandsk mor

 

Børn født i udlandet af en dansk far og udenlandsk mor
Børn født i udlandet uden for ægteskab af en dansk far og udenlandsk mor i perioden 11. oktober 1993 til og med 30. juni 2014 fik ikke dansk statsborgerskab ved fødslen. Som alternativ kan børn født under de omstændigheder i stedet søge om dansk statsborgerskab ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser. Det er en forudsætning, at faderen havde dansk statsborgerskab på tidspunktet for barnets fødsel. Læs mere om reglerne her.

Er forældrene i mellemtiden blevet gift (inden barnet er fyldt 18 og ugift), opnår barnet automatisk dansk statsborgerskab fra vielsesdatoen. Børn født i udlandet skal dog søge om bevarelse af dansk indfødsret, inden de fylder 22.

Hvis et barn er født i udlandet uden for ægteskab af en dansk far og udenlandsk mor før den 11. oktober 1993, og forblev forældrene ugifte, kan barnet ikke opnå dansk statsborgerskab uden at opfylde de almindelige betingelser. Børn født den 1. juli 2014 eller senere erhverver automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk – uanset om de er født i eller uden for ægteskab.

Når man ansøger om dansk indfødsret uden at opfylde de almindelige betingelser, er der ikke krav om, at man skal være bosiddende i Danmark på tidspunktet for ansøgningen. Der er heller ikke krav om, at man skal bestå den danske indfødsretsprøve, inklusiv sprogtesten.

Du kan finde yderligere oplysninger, inklusiv links til ansøgningsskemaet og betaling af gebyr på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside.

Ansøgningsprocessen er beskrevet her.

Ansøgning om automatisk erhvervelse af dansk statsborgerskab indgives direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet via Digital Post. Kontaktoplysninger kan findes i ansøgningsskemaet. Ambassaden anbefaler at ansøger opbevarer kvitteringen for modtagelse af ansøgning indtil der er truffet afgørelse i sagen.

For ansøgere uden MitID kan det være fordelagtigt at udnævne en partsrepræsentant i Danmark, som kan indsende din ansøgning via deres MitID og derefter kommunikere med UIM på dine vegne.

Spørgsmål og forespørgsler skal stilles direkte til Indfødsretskontoret.
Kontaktinformation og telefontider kan findes her (dansk tid).

 

Prinsessereglen

 

Prinsessereglen

Børn der blev født i ægteskab mellem en dansk mor og udenlandsk far i perioden 1. januar 1961 til 31. december 1978 fik ikke dansk statsborgerskab ved fødslen.

Som et alternativ kunne danske mødre i stedet indsende en erklæring, hvorved deres barn fik dansk statsborgerskab, jf. §2, stk. 2 i Lov nr. 117 af 29. marts 1978.

Børn født i denne periode, hvis mor ikke indsendte den pågældende erklæring, kan søge om dansk indfødsret ved naturalisation i henhold til ”prinsessereglen”.

Når man ansøger om dansk indfødsret under prinsessereglen, er der ikke krav om, at man skal være bosiddende i Danmark på tidspunktet for ansøgningen. Der er heller ikke krav om, at man skal bestå den danske indfødsretsprøve, inklusiv sprogtesten. Det er dog et krav, at man kan deltage i en almindelig samtale på dansk. Medarbejdere ved ambassaden vil vurdere ansøgers danske sprogfærdigheder.

Det er endvidere en betingelse, at de øvrige krav for at kunne få dansk indfødsret ved naturalisation er opfyldt. Det betyder, at hvis du er idømt fængselsstraf i mere end 18 måneder, kan du ikke få dansk indfødsret ved naturalisation. Hvis du er dømt for andre forseelser, kan du først opnå dansk indfødsret efter en given periode. Endelig må du ikke have gæld til de danske myndigheder.

Du skal være opmærksom på, at dine børn ikke får dansk statsborgerskab sammen med dig under prinsessereglen, når du er bosiddende uden for Danmark. 

Yderligere information er tilgængelig via Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside.

 

Du kan finde yderligere oplysninger, inklusiv links til ansøgningsskemaet og betaling af gebyr på Udlændinge og Integrationsministeriets hjemmeside.

Ansøgningsprocessen er beskrevet her.

Ansøgninger under prinsessereglen indgives direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet via Digital Post. Kontaktoplysninger kan findes i ansøgningsskemaet. Ambassaden anbefaler at ansøger opbevarer kvitteringen for modtagelse af ansøgning indtil der er truffet afgørelse i sagen.

For ansøgere uden MitID kan det være fordelagtigt at udnævne en partsrepræsentant i Danmark, som kan indsende din ansøgning via deres MitID og derefter kommunikere med UIM på dine vegne.

Spørgsmål og forespørgsler skal stilles direkte til Indfødsretskontoret.
Kontaktinformation og telefontider kan findes her (dansk tid).

Generhvervelse af dansk statsborgerskab

 

Er du bosiddende i udlandet, og har du mistet dit danske statsborgerskab ved at erhverve et andet statsborgerskab før den 1. september 2015, så har du muilghed for at søge om generhvervelse frem til 30. juni, 2026.

Reglerne fremgår af Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside, hvor du også kan finde skemaet til erklæring om generhvervelse af dansk statsborgerskab for tidligere danske statsborgere.

Hvordan kan jeg have mistet mit danske statsborgerskab?

Hvis man som tidligere dansk statsborger har ansøgt om et fremmed statsborgerskab inden den 1. september 2015, kan man have fortabt sit danske statsborgerskab i medfør af den tidligere gældende § 7 i lov om dansk indfødsret.

Med virkning fra den 1. september 2015 blev denne bestemmelse ophævet, og danske statsborgere som efter denne dato har ansøgt om et fremmed statsborgerskab mister ikke længere det danske statsborgerskab.

Hvordan kan du søge om at generhverve dansk statsborgerskab?

Du kan søge om at generhverve dit danske statsborgerskab ved at indsende en erklæring direkte til Udlændinge- og Integrationsministeriet - også fra udlandet. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside er der information og vejledning om de nærmere regler.

Hvordan får jeg et dansk pas?

Du vil kunne søge om et dansk pas, når Udlændinge- og Integrationsministeriet har behandlet din sag og afgjort, at du har generhvervet dit danske statsborgerskab. Ansøgningen kan gives på alle danske repræsentationer verden over, såfremt de har biometrisk udstyr. Husk at du som hovedregel skal bestille tid for at kunne indgive din pasansøgning, så du opfordres ligeledes til at besøge din ambassades hjemmeside for nærmere oplysning herom.

Hvis du har mistet dit danske statsborgerretsbevis

Hvis du ikke længere er i besiddelse af dit danske statsborgerretsbevis kan du søge om bevisbekræftelse. Du vil ikke få udstedt et nyt statsborgerretsbevis, men vil modtage en bekræftelse på, at du er blevet tildelt dansk statsborgerskab. Dette dokument kan benyttes til at dokumentere din status, f.eks. til brug ved indgivelse af ansøgning om nyt pas.

Læs mere om ansøgningsprocessen her.