Gå til indhold

landefakta

Herunder findes relevante landefakta om Canada.

GEOGRAFI & DEMOGRAFI

Areal: 9.984.670 km2 (verdens næststørste)
Indbyggertal: ca. 38 millioner
Hovedstad: Ottawa (1.000.000 indbyggere) 
Største byer: Toronto (6,1 mio. indbyggere) og Montreal (4,2 mio. indbyggere) 
Sprog: engelsk 58,7 pct., fransk 22 pct., andre 19,3 pct.
Religion: kristne 67,3 pct., muslimer 3,2 pct., andre 5,6 pct., ingen religiøs tilknytning 23,9 pct.

 

REGERING

Statsoverhoved: Dronning Elizabeth II, repræsenteret i Canada ved midlertidig generalguvernør Richard Wagner

Regeringsleder: Justin Trudeau (Liberale)

Vicepremierminister og finansminister: Chrystia Freeland (Liberale) 

Udenrigsminister: Marc Garneau (Liberale)

Minister for små virksomheder, eksportfremme og international handel: Mary Ng (Liberale)

Minister for international udvikling: Karina Gould (Liberale)

Forsvarsminister: Harjit Sajjan (Liberale)

 

POLITISK SYSTEM

Canada er et konstitutionelt monarki etableret som en forbundsstat med 10 provinser, der har en høj grad af selvstyre, og 3 territorier, som i højere grad er underlagt føderal kontrol. Canada fik sin første egen forfatning i 1867 (fra det britiske parlament). Den blev senest ændret i 1982, hvor multikulturalisme tilføjedes som en grundsætning, hvilket blandt andet sikrer canadiere retten til at kommunikere på både fransk og engelsk med alle føderale myndigheder. 

Det føderale parlament består af to kamre; Underhuset med 338 medlemmer valgt for fire år ved flertalsvalg i enkeltmandskredse og Senatet med normalt 105 medlemmer, som udpeges efter indstilling fra premierministeren. 

Den føderale regering har ansvar for bl.a. udenrigspolitik, forsvar, oprindelige folk og immigration og har bemyndigelse til at forhandle og underskrive internationale traktater. Provinserne kontrollerer bl.a. råstoffer og har kompetence til at træffe beslutninger inden for en række sektorer, bl.a. elektricitetsproduktion, olie- og gasindustrien, byggesektoren, transport, landbrug samt klima og miljø. De har også ansvar for centrale sociale serviceydelser herunder sundhed og uddannelse. Provinserne er karakteriseret ved stor diversitet både økonomisk, demografisk og politisk.

 

ØKONOMI OG UDENRIGSHANDEL

Valuta: Canadisk dollar (CAD)
Valutakurs pr. 1. januar 2021: 1 CAD = 4,76 DDK
Verdens 10. største økonomi med et BNP på 1.742 mia. USD
BNP pr. capita: 46.327 USD (Verdensbanken 2019)
Vækst i BNP: 2019: 1,8 pct., 2020: -5,7 pct., 2021 (forventet): 5,2 pct.

Canada er verdens 10. største økonomi målt på nominelt BNP, og den canadiske økonomi er grundlæggende stabil. COVID-19 pandemien har dog ramt canadisk økonomi hårdt. BNP faldt i 2. kvartal af 2020 med 13,4 pct., og arbejdsløsheden steg fra 5,4 pct. i februar til 13,7 pct. i maj 2020. Økonomien og arbejdsløshedstallene har siden bedret sig, men ligger fortsat et stykke fra niveauet, før COVID-19 indtraf. For 2021 ventes dog en stigning i BNP på 4,8 pct. 

En konsekvens af COVID-19 er ligeledes, at den føderale stats andel af Canadas samlede gæld i forhold til BNP ventes at stige fra 31 pct. til 51 pct. som følge af store hjælpepakker til erhvervslivet og husholdningerne svarende til 18 pct. af BNP. Canadas 10 provinser og 3 territorier står for landets øvrige gæld. Den store stigning i gældssætningen kan give udfordringer for canadisk økonomi på længere sigt, ikke mindst hvis renten begynder at stige.  

Ressourceudvinding og minedrift spiller en stor rolle i økonomien tillige med primærsektorerhverv som landbrug, fiskeri, og skovbrug. I 2019 var Canada på verdensplan den fjerdestørste producent og eksportør af olie og naturgas og har den tredjestørste oliereserve i verden. Ifølge WTO var Canada i 2018 blandt verdens ti største eksportører af fødevarer. Andre væsentlige sektorer er bilindustrien og kemikalieforarbejdning. Canada er den femtestørste eksportør af automobildele. Den canadiske banksektor er blandt verdens sundeste ifølge World Economic Forum. Ledigheden var i december 2020 8,6 pct. men er ujævnt fordelt, idet der særligt i den østlige del af Canada samt Alberta, som i tillæg til COVID-19 er hårdt ramt af faldende oliepriser, er områder med betydelig arbejdsløshed. Vækstraterne er også ujævnt fordelt mellem de canadiske provinser som følge af forskellige erhvervsstrukturer. 

Den canadiske eksport er i høj grad orienteret mod USA, som aftager mere end 75 % af canadisk eksport. De to økonomier er dybt integrerede. Den canadiske regering ratificerede i 2020 den nye frihandelsaftale mellem Canada, USA og Mexico, der afløser NAFTA. Aftalen trådte i kraft d. 1 juli 2020. 

Canada fører generelt en frihandelsvenlig kurs. Regeringen søger at diversificere eksporten og mindske afhængigheden af det amerikanske marked. Det tumultariske forløb i forbindelse med genforhandlingen af den nordamerikanske frihandelsaftale har kun styrket behovet herfor. Frihandelsaftalen mellem Canada og EU – Comprehensive Economic and Trade Agreement (CETA) - trådte midlertidigt i kraft i september 2017 og synes allerede at have haft en positiv indvirkning på samhandlen mellem EU og Canada. Herudover har Canada i 2018 indgået en frihandelsaftale, Comprehensive and Progressive Agreement for Trans-Pacific Partnership (CPTPP) med en række lande i Stillehavsområdet. 

Kina er Canadas næststørste bilaterale samhandelspartner. Styrket samhandel med Kina har tidligere været en stor prioritet for Trudeau-regeringen som følge af markedets komplementaritet og volumen. Den nye frihandelsaftale mellem USA, Canada og Mexico, indeholder imidlertid en klausul om indgåelse af fremtidige frihandelsaftaler med "non-market economies", der anses som et amerikansk bidrag møntet på at besværliggøre et tættere canadisk handelssamarbejde med Kina, som der har været indledende tilløb til under Trudeau-regeringen. Klausulen indebærer i yderste konsekvens, at de øvrige aftaleparter kan opsige den nye frihandelsaftale med 6 måneders varsel, hvis Canada indgår en frihandelsaftale med en non-market economy. Et tættere handelssamarbejde med Kina vil på nuværende tidspunkt yderligere være udfordret af den igangværende nedkøling i det bilaterale forhold mellem de to lande som nævnt ovenfor. 

 

INDENRIGSPOLITIK

Den 21. oktober 2019 genvandt den liberale partileder Justin Trudeau premierministerposten i Canada og sidder pt. i sin anden embedsperiode. Justin Trudeau er søn af Pierre Trudeau, som var premierminister i sammenlagt 15 år. Selvom de Liberale genvandt regeringsmagten, tabte partiet sit absolutte flertal i parlamentet og er derfor afhængig af støtte fra enten de Konservative, det venstreorienterede New Democratic Party (NDP), eller separatistpartiet Bloc Québécois for at kunne gennemføre deres politik. De konservative er største oppositionsparti og udgør dermed den officielle opposition. Næste parlamentsvalg skal afholdes senest i efteråret 2023, men kan finde sted før, såfremt Trudeaus mindretalsregering får et flertal imod sig. Mindretalsregeringer i Canada har historisk set haft en regeringsperiode på ca. 18-24 mdr. Det føderale valg i 2019 indebar også, at de Liberale tabte alle deres sæder i de vestlige provinser Alberta og Saskatchewan, hvis økonomi er meget afhængig af udvinding af naturressourcer. Her er der en spirende løsrivelsesbevægelse betegnet ”Wexit”. De Liberale har også mistet politisk terræn i en række store provinser, hvor NDP, de konservative og Coalition Avenir Québec gennem de seneste år har vundet regeringsmagten lokalt, bl.a. med en mere populistisk dagsorden for de to sidstnævnte i de folkerigeste provinser, Ontario og Québec. Det har gjort det sværere for den føderale regering at drive politiske processer, der kræver samarbejde med provinserne. Dette giver særligt udslag på klimaområdet.

De oprindelige folk (First Nations, Inuit og Métis) udgør ca. 4 pct. af Canadas befolkning. En stor andel af disse befolkningsgrupper er generelt socialt særdeles sårbare og de områder af Canada, som de bor i, herunder Arktis, er præget af store sociale og økonomiske udfordringer. Den føderale regering har en række særlige juridiske forpligtelser, som skal sikre den oprindelige befolknings sociale og økonomiske velstand.

Canada er et multikulturelt samfund, og indvandring anses som vigtig for landets fortsatte udvikling. Ca. 20 pct. af den canadiske befolkning er født uden for landets grænser, og regeringen har som målsætning, at mere end 400.000 indvandrere om året bliver tildelt permanent opholdstilladelse over de næste tre år. Indvandring udgør således en væsentlig andel af befolkningstilvæksten. Godt 90 pct. af alle indvandrere er bosat i storbyerne i provinserne Ontario, Québec og British Columbia. Som følge af stramme udvælgelseskriterier har indvandrere ofte højere uddannelsesniveau end andre canadiere. Generelt er canadierne meget tolerante, men diskussionen om ulovlig indvandring har også nået Canada. Det første politiske parti med en kritisk migrationsdagsorden som hovedbudskab, People’s Party of Canada (PPC), så dagens lys i 2018, men PPC formåede dog ikke at vinde et eneste mandat til parlamentet ved det føderale valg i 2019. 

Arktis udgør knap 40 pct. af Canadas samlede areal og spiller en vigtig rolle for den canadiske selvforståelse. Canadisk Arktis rummer ressourcer inden for olie, gas og minedrift herunder sjældne jordarter. Canada ønsker som Danmark at bevare Arktis som et lavspændingsområde. Arktisk Råd er det primære forum for Canadas arbejde med at fremme sine arktiske interesser i internationalt regi. 

 

UDENRIGS – OG FORSVARSPOLITIK

Regeringens udenrigspolitiske tilgang er baseret på fem overordnede værdier: 1) en feministisk tilgang, som især er slået stærkt igennem i canadisk udviklingsbistand, men også i de sikkerhedspolitiske prioriteter, 2) multilateralisme og en stærk international retsorden, med fokus på udvikling af nye regelsæt, hvor dette er nødvendigt, bl.a. inden for modernisering af det internationale system, herunder FN samt WTO, 3) fremme af diversitet og inklusion, 4) fremme af international fred og sikkerhed, jf. nedenfor, hvor fokus også er på beskyttelse af kvinder og børn og 5) et stærkt men selektivt internationalt engagement der, hvor der kan gøres en forskel (Ukraine, Venezuela, kvinders rettigheder, oprindelige folk) også internt i Canada. Når det gælder den faktiske gennemførelse tager processer i Canada lang tid, og det betyder, at trods ny stil og retorik er udenrigspolitikken operationelt præget af kontinuitet.

Canada ser sig selv som en ”middle power”, der har mulighed for at bidrage til en bedre og mere sikker verden gennem fremme af de beskrevne værdier både gennem et stærkt FN-engagement (Canada kandidererede til FN’s Sikkerhedsråd i 2021-22, men blev ikke valgt) men også gennem deltagelse i fredsfremmende og fredsbesvarende operationer. Værdipolitikken er også en vigtig del af grundlaget for det særdeles stærke canadiske politiske, økonomiske og militære engagement i Ukraine og den tilsvarende meget hårde linje i forhold til Rusland. Det spiller dog også ind, at de ukrainske befolkningsgrupper i Canada er så store og koordinerede, at de har en egen indenrigspolitisk betydning. Arktis er en anden central udenrigspolitisk prioritet, hvor Danmark og Canada arbejder tæt sammen både på at fremme det multilaterale samarbejde i og om Arktis og for at løse de bilaterale udeståender, herunder Hans Ø. I lyset af det fælles værdigrundlag og naboskabet i Arktis har Danmark og Canada et godt og tæt bilateralt forhold.

Forholdet til USA er ikke overraskende meget dominerende i Canada, og der er særdeles tætte forbindelser mellem de to lande. Det canadiske forsvar er stærkt integreret med det amerikanske, ikke mindst i det fælles luftforsvar af Nordamerika (NORAD). 

Den canadiske regering præsenterede i 2017 sin forsvarspolitiske strategi benævnt ”Strong, Secure, Engaged”. Den tager udgangspunkt i nye rammebetingelser med ændret global magtbalance, konflikters ændrede karakter og teknologisk udvikling. Hoveddoktrinen er, at Canada parallelt skal kunne håndhæve suverænitet i eget territorium, deltage i det fælles luftforsvar af Nordamerika og bidrage til NATO og andre internationale operationer. Ændret russisk adfærd indgår i vurderingen af de opgaver, som Canada skal være klar til at håndtere. NATO ses på den baggrund som central for Canadas egen sikkerhed.

I den nye politik vil Canadas forsvarsudgifter stige med 70 pct. frem til 2026-27. Det fremgår, at de ventes at nå 1,48 pct. af BNP. I 2019 var Canadas forsvarsudgifter 1,3 pct. af BNP. Canada har konsistent meldt ud, at det ikke er realistisk at bruge 2 pct. af BNP på forsvarsudgifter. Der lægges op til en række nye investeringer og programmer, herunder inden for cyber, efterretning og specialstyrker samt til betydeligt øget brug af reservestyrker. En række store materieludskiftninger forudses, bl.a. nye kampfly og redningsfly, udskiftning af flåden, herunder fregatter og forsyningsskibe. Canada har påbegyndt investeringer i materiel og infrastruktur, og er bl.a. i færd med at bygge nye skibe, der kan operere i Arktis (Canada har pt. ikke sådan maritim kapacitet). Investeringerne er dog bagud i forhold til prognoserne i Strong, Secure, Engaged, og man er derfor endnu ikke nået målsætningen om, at udgifter til materiel og R&D skal udgøre 20 pct. af de samlede forsvarsudgifter. Det samlede anskaffelsesbudget for de næste 20 år ligger omkring 108 mia. CAD (ca. 550 mia. DKK). Dertil kommer en forventet opgradering af NORAD, som forventes at indebære forholdsvis store investeringer for Canada. 

Canadas væbnede styrker tæller 125.000 ansatte og består af flåden, hæren, flyvevåbnet og en specialstyrke. Canada bidrager globalt til flere internationale militære operationer. Canada er rammenation for NATOs fremskudte tilstedeværelse i Letland. Canada deltager i koalitionen mod ISIL. I efteråret 2018 påtog Canada sig lederskabet for NATOs træningsmission i Irak, som Danmark overtog i december 2020. Med operation UNIFIER bidrager Canadas væbnede styrker til at støtte Ukraines sikkerhedsstyrker. Operationens fokus er sikkerhedstræning. Canada koordinerer sin indsats med USA og andre lande, der støtter på lignende vis. Canadas støtte til Ukraine omfatter også meget betydelig økonomisk bistand. 

 

DANSK-CANADISKE RELATIONER

Kongeriget Danmark og Canada deler en 3,000 km lang maritim grænse. Der er kun 26 kilometer fra Grønland til Nunavut i Canada på det smalleste sted. De canadiske og grønlandske inuitbefolkninger har fælles kulturel baggrund, og ca. 200.000 canadiere menes at nedstamme fra danske indvandrere. Der er generelt en positiv opfattelse af og interesse for de nordiske lande og Danmark, hvad angår politisk system, samfundsmodel, arkitektur, grønne løsninger mv. Der er også en række lighedspunkter mellem samfundssystemerne, som skaber gunstige forudsætninger for eksport inden for danske kerneområder som sundhed, grøn vækst, smart living etc. I 2022 vil Danmark sammen med de øvrige nordiske lande lancere et stort kulturelt nordisk fremstød i Canada, der vil introducere nordisk kunst og kultur til canadiere i byer på tværs af Canada. Kulturfremstødet er finansieret af midler fra Nordisk Ministerråd.

Danmark har overskud på handelsbalancen med Canada, som i 2019 var Danmarks 20. største eksportmarked. Tjenesteydelser fylder meget i samhandlen, særligt i den maritime sektor. Danmark eksporterer for ca. 4,7 mia. kr. tjenesteydelser (bl.a. søtransport) til Canada, mens Canada sælger for ca. 3,2 mia. kr. tjenesteydelser (bl.a. havneservice og transport) til Danmark.

Dansk vareeksport til Canada er vokset betydeligt i det seneste år, særligt inden for medicinske og farmaceutiske produkter, der udgør den største varegruppe. Derudover er elektriske maskiner og udstyr, drikkevarer og mode væsentlige danske eksportvarer her. 

Frihandelsaftalen mellem Canada og EU (CETA) kombineret med kommende offentlige investeringer fra canadisk side medfører en række nye eksportmuligheder for danske virksomheder. For nogle varetyper – primært bestemte fødevarer – indebærer CETA en gradvis udfasning af tolden, mens mange andre varer ikke længere vil pålægges told. CETA fjerner desuden en række andre barrierer for danske virksomheder. Eksempelvis øges adgangen til at byde på offentlige udbud i Canada, ligesom det bliver lettere at levere tjenesteydelser på det canadiske marked. EU-Kommissionen forventer, at den europæiske vareeksport til Canada vil stige med 55 pct. i løbet af de første fire år. I den samme periode ventes EU’s eksport af tjenesteydelser at stige med 40 pct.

Der er en stigende interesse fra begge sider for investeringer, og de seneste år har set en markant forøgelse af danske investeringer i Canada. Det går lidt langsommere den anden vej, men man er fra canadisk side meget opmærksom på de særlige fordele, som Danmark tilbyder udenlandske investorer. Med den canadiske legalisering af marihuana til rekreativt brug har man oplevet problemer med at efterkomme den voksende efterspørgsel. Her har canadisk bevidsthed om en eksisterende dansk ekspertise på området således dannet grobund for nye investeringer og joint ventures mellem danske og canadiske producenter. Der er ligeledes stor interesse fra canadiske cleantech virksomheder for at etablere sig i Danmark med henblik på at kunne fremvise nye teknologiske anvendelser og drage fordel af en veluddannet arbejdsstyrke, som kan bistå med europæisk ekspansion.