MitID
NemID skifter til MitID
Siden juni 2022 har det været muligt at oprette MitID direkte i MitID appen, hvis man havde et gyldigt dansk, grønlandsk eller færøsk pas. Nu er der kommet en opdatering, så man også kan bruge udenlandske pas eller ID-kort med chip til at oprette MitID direkte i appen. Det skal blandt andet gøre det nemmere at oprette MitID, hvis man er bosat i udlandet og har brug for MitID, men ikke har et gyldigt dansk pas.
Alt man skal bruge er et gyldigt pas/ID-kort, der er udstyret med en chip og har adgang til en telefon, der kan scanne chippen. Det vil sige en iPhone 7 og opefter eller en nyere Android-telefon.
Læs mere om at få MitID her.
Læs mere om krav til pas/ID kort her.
For vejledning om MitID, kontakt venligst din danske bank eller MitID support via +45 33 98 00 10 eller [email protected].
Ambassaden og konsulaterne kan ikke yde bistand i forhold til registrering og opsætning af MitID og det er ikke muligt for borgere at indsamle fysisk materiale på Ambassaden. Borgere, der bor i udlandet, og som ønsker MitID, bør konsultere følgende MitIDs hjemmeside.